Videnscenter

I denne sektion finder du alt den information som SaiphAdventures har samlet. Den er samlet for at hjælpe folk med de spørgsmål de måtte have i forbindelse med udstyr, rejser, vedligeholdelse af materiale og meget mere.

Alt gear er efter personlig smag og opvejning af hvad man skal bruge sit udstyr til. Denne side skal hjælpe dig til at vælge det gear der passer til dig og dine behov. Er du stadig i tvivl om hvad du skal vælge, så kan du kontakte os, så svarer vi efter bedste evne.
Hvilket gear der er bedst kan være meget individuelt alt efter hvad det skal bruges til, hvor mange penge man har og hvilke præferancer man har. Denne hjemmeside forsøger at fortælle hvordan SaiphAdventures opfatter gearmarkedet og hvordan man bedst bruger det. Vores erfaring er primært bygget på spejder, spejderture, klatring, mountainbiking samt backpackrejser.

Andet

Fodtøj

Klatring

Mountainbike

Overnatning

Lys og Lygter

Rygsække

Plastik genbrugsmærke

Våbenloven

Lagenpose

Hvordan vælger jeg solbriller?

3 Lags beklædning

Dunvask

Vandre støvler: Læder/Goretex

Køreteknik

R-værdi i underlag

Hvordan pumper man sit Exped underlag?

Underlag: Oppusteligt/Karimat

Lux / Lumens / Candela

Pandelampe/Håndholdt

Børn har brug for rigtige rygsække

 



Plastik genbrugsmærke

Har du tit undret dig over hvad den lille trekant med et tal inden i betyder?

Plastik genbrugs icon

De findes på alle plastikprodukter der kan genbruges.

De forskellige symboler kan do se en beskrivelse af på www.americanchemistry.com, så du burde nu have lettere ved at vælge hvilken vandflaske du gerne vil have.

 

 
R-værdi i underlag

R-værdi er en enhed som fortæller noget om isolations evne. Fx isolationsevnen i et liggeunderlag. Her er en liste over R-værdier og hvilken temperatur det nogenlunde svarer til i grader. Det vil altså sige hvilken temperatur jorden kan have og man stadig kan holde varmen på sit underlag.

 R-Værdi 
Temperatur, °C  Temperatur, F 
0,7 11 52
1,2 8 46
1,5 6 43
1,9 4 39
2,1 2 35,6
2,5 -2 28
3,1 -4 25
3,2 -5 23
4,0 -11 12
4,6 -15 5
4,9 -17 1
5,9 -24 -11
6,0 -25 -13
6,4 -28 -18
8,0 -38 -36
9,5 -48 -54

 

For at finde et underlag der kan stille dine behov, skal du overveje hvornår på året du skal sove udendørs.
I følge DMI http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/klimanormaler.htm har gennemsnits temperaturen i Danmark ligget på:

Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Sep Okt Nov Dec

Nat Temp

 -2,9 °C  -2,8 °C  -0,8°C  2,1 °C  6,5 °C  9,9 °C  11,5 °C  11,3 °C  9,1 °C  6,1 °C  2,3 °C  -0,7 °C
Middel Temp  0,0 °C  0,0 °C  2,1 °C  5,7 °C  10,8 °C  14,3°C  15,6°C  15,7°C  12,7°C  9,1°C  4,7°C  1,6°C
Dag Temp  2,0 °C  2,2°C  4,9°C  9,6 °C  15 °C  18,7°C  19,8°C  20 °C  16,4°C  12,1°C  7 °C  3,7 °C

 
Køreteknik

Står du og mangler inspiration til nye tricks på mountain bike´n eller trænger du bare til at få pudset køreteknikken af?

Så kan du kigge på Mountain Bike Buzz, der har de flere gode tips, både til begyndere og øvede. Hvis du tilmelder dig deres nyhedsbrev kan du få alle deres tips i en gratis e-bog.

Eller kigge på hvad Danny Macaskill kan:
Dim lights Embed Embed this video on your site

Hvis du virkelig skal have sat fut i udviklingen af din køreteknik kan du læse Mastering Mountain Bike Skills, der er en udemærket anmeldelse på MTB Britain. Den er skrevet af Brian Lopes som er utroligt dygtigt, sammen med Lee McCormack.

 
Våbenloven

Når du er spejder, og har kniv eller dolk, så kan det være meget svært at finde ud af  om du må have dolken med til spejdermøde eller ej.

Våbenloven, også kendt som knivloven, er blandt de skrappeste i verden. Derfor skal man være opmærksom på hvad man må og ikke når man skal på spejdertur og til spejdermøder.

I kort træk kan den opsumeres til:

  • Enhåndsbetjente knive er ulovlige
  • Du må ikke gå rundt med en kniv, hvor bladet er mere end 7 cm langt, og hvor bladet kan låses, uden et anerkendelsesværdigt formål
  • Du må ikke have en dolk eller kniv hvor bladet er længere end 12 cm.

Det er et anerkendelsesværdigt formål at skulle til spejdermøde eller på tur. Derfor må du som spejder gerne have din dolk med til spejdermøder, eller med på spejderturer. Men du må ikke have den med i skole sammen med din uniform, fordi du skal til spejder senere på dagen.

Du kan læse mere om kniv regler for spejdere på DDS hjemmeside.

Der findes en mere detaljeret formulering af knivloven på politiets hjemmeside

retsinformations.dk kan man finde følgende formulering:
På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.
Du skal finde § 4 i våbenloven.

Der findes stadig en masse gråzoner omkring våbenloven og hvornår man gerne må have en kniv med. Hvis du er i tvivl skal du kontakte din lokale politistation for at få svar på dine spørgsmål.

Man skal dog være forberedt på at man godt kan for forskellige svar hvis man kontakter mere end en politistation.

 
Lux / Lumens / Candela

Når man skal købe en ny pandelampe eller en ny lygte, så vil man gerne vide hvor god den er i forhold til andre lygter. Men det kan være rigtigt svær at finde ud af, fordi de forskellige producenter specificere lygtens egenskaber på forskellige måder.

Det man bør kigge efter er følgende ting

  • Pærerens effekt.
  • Lygtens(pærerens) levetid.
  • Hvor langt lygten kan lyse.
  • Hvor kraftig lygten er.

Det kan være svært at fastslå hvor kraftig lygten er. Der findes 3 forskellige angivelser af hovr kraftigt en lygte kan lyse

  • Lumen
  • Lux
  • Candela

De 3 angivelse er beskrevet heruden, hvilket gerne skulle gøre det lettere for dig at sammenligne lygter.

Lumen

Er en SI enhed - lm - der angiver mængden af lys en lyskilde udsender. Hvis du er interesseret i den videnskabelige beskrivelse skal du kigge på Wikipedia. Her kan du ligeledes læse om den luminøse flux.

Cirklen på billedet herunder skal opfattes som en sphære eller kugle, der dannes rund om det lys lyskilden udsender. Alt lyset inde i sphæren er den luminøse flux, hvilken angives i lumens.

Sådan kan lumes forstås

Lux

Er en SI enhed - lx - der angiver Illuminans. Illuminans er en værdi for, hvor kraftigt en overflade er oplyst. Hvis du er interesseret i den videnskabelige beskrivelse skal du kigge på Wikipedia.

1 lx = 1 lm/m2

Sådan skal lux forstås

Candela

Er en SI enhed - cd - der angiver lys intensitet. Candela angiver lysintensiteten i en bestemt retning, elle inden for en bestem vinkel. Hvis du er interesseret i den videnskabelige beskrivelse skal du kigge på Wikipedia.

cd = lm/sr

Sådan skal Candela forstås

 

 
Lagenpose

Hvorfor er det en god ide at bruge lagenposer?

Det er det fordi den opsamler sved og døde hudceller, så det ikke sætter sig i soveposen. Det betyder at du ikke behøver at vaske soveposer nær så tit. Dermed slider du ikke nær så meget på fibrene eller dunene, og i sidste ende holder soveposen længere.

Når du sover så sveder du også, og du skraber dødehudceller af kroppen. I din seng har du normalt sengetøj til at opsamle sveden og den døde hud. Sengetøjet kan du så skifte når du synes det trænger. Men du vasker som regelt ikke din dyne hver gang du skifter sengetøj. Det kan du ikke i en sovepose, medmindre du bruger en lagenpose.

En ekstra bonus er at lagenposen kan give en grad eller to ekstra på de kolde ture.

En lagenpose kan forlænge en soveposes levetid væsentligt. Selvfølgelig alt efter hvor meget du bruger den. Men hvis du bruger soveposen 1 gang om måneden holder den i 3 -5 år. Hvis du bruger en lagenpose vil soveposen holde i 4 -7 år.

 

 
Hvordan pumper man sit Exped underlag?

Exped laver selv instruktionsvideoer til hvordan man skal pumpe deres liggeunderlag. Lige nu fører vi kun AirMat men udvalget vil blive forøget i løbet af sommeren. Du kan her se instuktionsvideoen til hvordan du skal pumpe et AirMat.

Dim lights Embed Embed this video on your site

Hvis du vil se flere videoer om Exped skal du kigge på deres vieosektion.

Når vi får flere produkter på lager, vil denne artikel blvie udviddet.

 
<< Første < Forrige 1 2 Næste > Sidste >>

Side 1 ud af 2

Produkt Test

Login






Valid XHTML 1.0 Transitional

Velkommen Til SaiphAdventures. Køb dit frilufts- og spejderudstyr her.  

Indkøbsvogn

SaiphAdventures indkøbsvogn er tom
Deres indkøbsvogn er tom